En mikrofon kan være mange ting, og for den ukyndige vil det ofte være prisen på mikrofonen, der er afgørende i bedømmelsen af dens værdi. Men helt så let er det ikke. Fordi en mikrofon er dyr, behøver den ikke at være velegnet til det pågældende formål. Lad os derfor se lidt på de forskellige mikrofontyper.

Kulkornsmikrofon

Den første er nok den mest kendte, nemlig den mikrofon, der findes i en telefon og som kaldesKulkornsmikrofonen. Det er den simpleste og samtidig også den dårligste. Kulkornsmikrofonen er op bygget som en lille kapsel, hvis overside er en ganske tynd og bøjelig membran, og indvendig er den fyldt med kulkorn. Kulkornsmikrofonen fødes indvendig med jævnstrøm. Når der tales mod en sådan mikrofon, sættes membranen i svingninger og tætheden af kulkornene varierer og dermed også styrken af den strøm, der får lov til at passere igennem dem. Kulkornsmikrofonen er meget robust, men dens frekvensområde er så lille, at de overtoner, der normalt giver musik og tale fylde, slet ikke opfanges. Kulkornsmikrofonen er derfor uegnet til vort brug.

Den dynamiske mikrofon

Den Dynamiske mikrofon er kendt af mange, men fortrinsvis som noget helt andet, nemlig en højttaler. Det dominerende i den dynamiske mikrofon er membranen, der er temmelig stor. Den kan være af tyndt metal eller af svært papir. Af stivheds hensyn er den ofte formet som en kegle. Membranen fastgøres i yderkanten til mikrofonhuset og i midten monteres en lille spole. Spolen er hul og passende ind i hulheden anbringes en magnet. Når lydbølgerne rammer membranen, sættes den i svingninger og den lille spole svinger uden om magneten. Herved dannes en svag vekselspænding i spolen. Denne svage strøm forstærkes nu, enten med en transformator eller en mindre forstærker.

Som man vil se, er denne mikrofontype opbygget fuldstændig som en højttaler, og i de senere år er der også kommet flere samtaleanlæg på markedet, der anvender en sådan dynamisk mikrofon eller højttaler (hvad man nu vil kalde den) som kombineret mikrofon og højttaler. Nu må dette dog ikke få nogen til at tro, at man kan anvende en hvilken som helst højttaler som mikrofon. Skal man nå den gode gengivelse, sker det kun ved anvendelse af et apparatur, specielt fremstillet som højttaler.

Krystalmikrofonen

Krystalmikrofonen findes som en tredie type. Det er den mikrofon, som båndoptagere oftest er udstyret med, fordi det er den billigste type med en nogenlunde optagelses kvalitet. Systemet er det samme som i den dynamiske mikrofon, idet strømmen dog ikke dannes i en spole, men i et krystalelement. Dette element arbejder efter det princip, at flere lag sammenklæbede krystalskiver og metalfolier (lagt hveranden gang) vil udvikle en strøm, hvis der sker en vridning af lagene. Det udnyttes på den måde, at de tre hjørner af den sammenkittede celle spændes fast i bunden af mikrofonhuset og det fjerde hjørne forbindes med en lille stang til membranens midtpunkt. Krystalmikrofonen nyder den store popularitet, fordi dens udgangsspænding er mellem 20 og 30 millivolt i modsætning til den dynamiske mikrofons kun cirka 0,2 millivolt. Krystalmikrofonerne arbejder bedst mellem 15 og 40°, så de kan hverken anvendes til tropeture eller i frostvejr.

En særlig type krystalmikrofon er klangcellemikrofonen, som er meget fintmærkende. Der anvendes her en større mængde krystalceller (helt op til 48 stykker), som ikke er i forbindelse med membranen, men som påvirkes direkte af luftsvingningerne.

Kondensatormikrofonen

Som den sidste i rækken og som den afgjort bedste mikrofontype kommer Kondensatormikrofonen, der ligesom den først nævnte type, kulkornsmikrofonen, ikke selv producerer strømmen, men som varierer en påsat spænding. Kondensatormikrofonen er egentlig meget simpelt udført. Membranen er en ganske tynd metalplade bag hvilken der, i en afstand af 0,01 til 0,03 mm findes en fast massiv elektrode. Mikrofonen fødes med en fast forspænding på cirka 100 volt gennem en meget stor modstand. Membranen og elektroden virker nu som en luftkondensator. Når lydbølgerne rammer membranen leverer mikrofonen en vekselspænding på indtil 5 millivolt, og variationen i spændingen svarer meget nøje til lydbølgernes form og styrke. Men mikrofonen kræver forstærkning af den frembragte vekselspænding, idet den transporteres videre, hvorfor kondensatormikrofonen altid forsynes med en indbygget forstærker (ses ofte anbragt som et fortykket stykke af stativet direkte under mikrofonkapslen). Hvis man for eksempel i en kondensatormikrofon borer en masse små huller i den massive elektrode, vil lydsvingningerne kunne komme både forfra og bagfra, men ikke fra siden. Vi får da det vi kalder ottetalskarakteristikken. Udbygningen og opbygningen af mikrofonhuset betyder uhyre meget for karakteristikken og det vil derfor altid være formålstjenligt at undersøge karakterikstikken for en mikrofon ved en prøveoptagelse inden man begynder at bruge den.

Tips om mikrofoner

Det er utænkeligt at videofilme uden lyd. Lyden er en vigtig bestanddel af informationen og af handlingen. Vi er idag vænnet til altid at få lyd til det levende billede. Muligheden for at indfange og optage lydsignalerne, får vi ved hjælp af mikrofoner. Alle videokameraer er forsynet med en indbygget mikrofon, så man kan optage filmen med den originale lyd. Men optagebetingelserne ændres hele tiden. Det ene øjeblik tager vi i total med vidvinkel, det næste et detaljeudsnit med tele. Den indbyggede mikrofon kan for det meste kun klare et utilstrækkeligt kompromis. Da det som regel er en mikrofon med kuglekarakteristik, indfanger den alt omkring sig med lige stor styrke. Vores ører opfanger også det hele, men hjernen koncentrere sig om det væsentlige og sorterer resten fra. Med en egnet mikrofon kan man skille det væsentlige fra det uvæsentlige og hindre blandingslyd. Ved benyttelse af en retningsbestemt mikrofon, f.eks. en nyre eller supernyre, undertrykkes lyde bagfra og fra siderne. Formålet er at lydbølgerne forfra skal dominere. Særligt ved teleoptagelser er det vigtigt. For at få lyden perfekt, må vi frakoble den indbyggede mikrofon, og anvende en retningsmikrofon. For foruden deres udseende og virkemåde er der en meget vigtig ting, nemlig det der kaldes retningskarakteristik. Hermed forstås populært hvad mikrofonen optager af det der foregå uden om den. Den almindeligste karakteristik er kuglekarakteristikken, der er almindelig ved krystalmikrofonerne. Kuglekarakteristik betyder, at der optages alt uden om mikrofonen i en kugle.

Kuglekarakteristik

Den indbyggede mikrofon har ofte denne karakteristik. Det vil sige, at den optager alt i 360° omkring kameraet, og derfor opfanger den alt for mange lyde både fra kameraet, og fra omgivelserne uden for billedfeltet. Perfekt til reportager, rundbordsdiskussioner og ved indblænding af kommentarer og anden ny lyd i originallyden. Ikke egnet til teleoptagelser eller udskilning af enkelte lydkilder

Nyrekarakteristik

Med en ekstern mikrofon med nyrekarateristik, har man større muligheder for at udelukke forstyrrende lyde, dels fra kameraet, men også lyde der kommer uden for billedfeltet f.eks. trafikstøj eller samtale mellem personer der befinder sig i nærheden. Følsomheden er udpræget fremadrettet. En grafisk følsomhedskurve har form som en nyre. Ideel som reportagemikrofon til at undertrykke forstyrrende baggrundslyde og til optagelse af lyd fra én bestemt retning.

Supernyrekarakteristik

En superretnings mikrofon er kun følsom i én retning og er derfor meget velegnet til at sortere lyde, det er således muligt at stå på en befærdet vej og optage en samtale uden at lyden fra trafikken gør optagelsen ubrugelig. Brugen af denne slags mikrofon kræver dog større opmærksomhed, idet kun den lyd der er indenfor et meget snævert område vil komme med og man er derfor nødt til at "pege på" den ønskede lyd med mikrofonen. Forstærket følsomhedsretning fremad. Ignorerer effektivt lyde bagfra og fra siderne. Ideel til teleoptagelser (f.eks. fuglesang fra længere afstand). Vær forsigtig ved panorering: Ved hurtig ændring af billedudsnit, afbrydes også lyden abrupt.

Hovedtelefoner

Det er en god regel, altid at bruge hovedtelefon ved alle slags optagelser. Udendørs er hovedtelefonerne uundværlige. Med dem på kan man høre når det blæser, og dreje kameraet så man undgår det værste vindsus.

Vindsus

Det er meget almindeligt med vindsus når man laver udendørs optagelser, dette skyldes at vinden sætter mikrofon membranen i bevægelse, og dette opfattes som lyd. For at undgå vindstøj kan man sætte en vindkappe rundt om mikrofonen eller allerbedst en strikket strømpe. Det kan også være en hjælp at afskærme mikrofonen, så vinden ikke kommer direkte ind i den.

For at forstå lydsiden, og dens mange virkemidler kan det være nyttigt at se hvordan man optager lyden til en film.