Det er altid en glæde at konstatere, når en videoamatør har præsteret et godt stykke filmarbejde og endnu bedre bliver det når den eventuelle lydledsagelse er af en sådan kvalitet, at den smyger sig til billederne.
Heldigvis sker det ofte, at man får den glæde at se en virkelig sammenhæng mellem billede og lyd, fordi videoamatørerne efterhånden har opnået en god øvelse i at vælge passende musik. Men desværre begås der stadig mange fejl, fordi videofilmeren vil være tilbøjelig til at koncentrere sig om billedet og derfor kun kan yde sit bedste på det område. Da vi jo ikke alle kan være født med en kunstnerisk finfølelse, og da vi jo nu engang har video som hobby, vil vi ofte være tvunget til at koncentrere os om en bestemt ting, f.eks. billedet, og så halte igennem på andre områder (forevisning, lyd m.m.). Måske er der også noget rigtigt i det, fordi lyden meget ofte vil kunne laves om senere, mens denne mulighed jo ikke består med billederne.
Det første lydforsøg bliver ofte ikke særlig godt,fordi man i sin iver vil prøve alt, såvel mixning af musik og speakerkommentarer som overtoninger. Resultatet skuffer let, fordi det er svært at gabe over for meget på én gang.
Der har været talt så meget om, hvordan musik skal udvælges og mixes, og jeg vil derfor springe videre til problemet tale og endda en bestemt slags tale: Speakerkommentaren. Det føles måske som en voldsom begrænsning af emnet, men jeg anser det for en god begyndelse.
Skriv teksten
Fremgangsmåden må være at se den færdige film igennem sekvens for sekvens, og for hver sekvens at nedskrive den tekst, der findes anvendelig. Men dermed er teksten ikke færdig. Det er kun forarbejdet. For når det løse udkast ligger på bordet, skal det bearbejdes rent grammatisk. Der er ikke grænser for, hvad man i farten kan få lavet af halve sætninger, hvor grundled eller lignende mangler. Det må rettes og samtidig prøver man at få teksten ind i et fornuftigt talesprog. Det betyder, at alle indskudte sætninger skal udryddes og at de enkelte sætninger skal være korte og klare. Det er svært, og kniber det med at klare det selv, må man hellere indrømme det og få en god bekendt til at hjælpe sig.
Hellere vise sine fejl og mangler for én mand end for mange tilskuere.
Indtal teksten på bånd/video
Men heller ikke nu er teksten færdig. For selv om en tekstkyndig har set på kommentarerne, kan der godt være passager, der lyder unaturligt når de siges. Derfor bør kommentarerne på dette tidspunkt indtales på bånd, men ikke det endelige bånd. Det er nemlig kun for at høre, hvordan kommentarerne falder. Når man har fundet den form, der tiltaler én bedst, måles de enkelte kommentareres længde med stopur og det beregnes, hvordan de kommer i forhold til filmens scener. Og nu skal det vise sig, at nogle af scenerne er for lange. For korte bliver de sikkert ikke, for mennesket har nu engang ikke evnen til at udtrykke sig i korthed. Men de lange scener må skæres ned.
Det er fristende for producenten at nøjes med at læse teksten for sig selv, og eventuelt blot bevæge læberne lidt uden stemme på, men det vil altid vise sig, at denne oplæsning intet er værd, fordi man nu engang læser hurtigere for sig selv.
Den færdige indspilning
Når man skal foretage indspilning, for dertil er vi efterhånden nået, må man finde frem til den rigtige speakerstemme. Der er ikke spor underligt i, at ens egen stemme ikke egner sig til mikrofonen, men det er en stor fejl, hvis man så alligevel bruger den. Gå derfor på jagt efter en egnet stemme. Det skal ikke være den samme hver gang, fordi stemmen også skal tilpasses filmen. Til dokumentariske gengivelser skal stemmen være lidt i radio-avis stil, mens en film om søde dyreunger i skoven gerne må være lidt mere følsom. Men her skal man være opmærksom på, at en stemme ændre sig meget i det øjeblik den optages og siden gengives. Man må derfor ikke blot antage en stemme fordi den lyder godt. Stemmen skal prøves i en optagelse og skal gengives i den styrke og nogenlunde det rum, hvor den til sin tid skal præsenteres. Er man ikke forsigtig her, vil man kunne blive meget overrasket.
Unødvendig kommentar
Til sidst må det blot understreges, at man aldrig må bruge en speakerkommentar på steder, hvor den er unødvendig. Sidder lille Peter ved fødselsdagsbordet med 4 lys i lagkagen er der jo ingen grund til at speakeren bemærker, at Peter nu bliver 4 år. Teksten skal være kort og knap og kun omfatte det strengt nødvendige. Det er ikke et foredrag, folk skal indkaldes til. Speakerkommentarerne skal kun være den nødvendige hjælp til bedre forståelse af filmens handlingsgang.
